DIRCH – en musikalsk komedie om mennesket, myten og komikeren

 

’Andreas Bo er fremragende, og Troels Lyby er blændende i rollerne som henholdsvis Dirch Passer og Kjeld Petersen i den utroligt vellykkede, begavede, morsomme og meget seværdige forestilling DIRCH’

Børsen (5 stjerner)

               

’Ganske enkelt et super flot, gennemmusikalsk show’

BT (4 stjerner)

 

’Forestillingen Dirch! er lavet med en kærlighed, der gør én berørt’

Frederiksborg Amts Avis (5 stjerner)

 

”Rammer plet lige midt imellem komik og tragik”

Dagbladet Holstebro / Struer (5 stjerner)

 

’DIRCH er et flot show’

Ekstra Bladet – anmeldt af Daimi (4 stjerner)

 

’Dirch' er sprudlende veloplagt, rørende og eminent musikalsk’

Politiken (4 stjerner)

 

’Stort, flot og farverigt show’

Lolland-Falsters Folketidende (4 stjerner)

 

’Forestillingen ’Dirch’ cementerer i det hele taget myten om den grædende klovn, der endte med at ofre sig selv for det sidste grin’

Berlingske Tidende (4 stjerner)

 

 

DIRCH tager udgangspunkt i filmsuccesen af samme navn og er musikalsk komedie med levende orkester, Lommer-piger på scenen og en guldgrube af sange og evergreens som f.eks.”Lille Frk. Himmelblå', og ”Hvem har du kysset i din gadedør”. Men som i filmen vil forestillingen DIRCH også bære dramaet i sig og tegne et nuanceret og følelsesladet portræt af et menneske, som på den ene side var et komisk geni og den fuldendte klovn, og som kunne få enhver til at le - men på den anden side kæmpede med magtfulde dæmoner i skikkelse af bl.a. sceneskræk og et stort alkoholmisbrug.Glæd jer! Nu får en af landets mest folkekære revykunstnere og komikere sin egen stort anlagte og stjernebesatte teaterforestilling. Dirch Passer ville være fyldt 90 år i 2016, og det fejres med en stor, festlig og musikalsk komedie om manden, legenden og den komiske tornado. Med Andreas Bo i titelrollen og Troels Lyby som bedstevennen og komikeren Kjeld Petersen.

Forestillingen følger Dirch Passers liv fra 1955 og frem til hans alt for tidlige død i Tivolirevyen i Glassalen i 1980. Omdrejningspunktet bliver makkerskabet mellem Dirch Passer og Kjeld Petersen, der tager sin begyndelse i 50´ernes København. Alt hvad Dirch drømmer om bliver til virkelighed, og Dirch og Kjeld nyder livet som berømtheder til fulde. Endeløse byture, letlevende damer og konstant arbejde. Men i kulisserne lurer dæmonerne. Og snart griber virkeligheden skæbnesvangert ind…

I det øvrige store persongalleri medvirker Robert Hansen som Preben Kaas og Ove Sprogøe. Revykongen Stig Lommer spilles af komikeren Carsten Bang, Mathilde Norholt kan ses som bl.a. Judy Gringer og Bente Askjær, Kaya Brüel spiller bl.a. Sigrid Horne-Rasmussen, Christian Mosbæk kan opleves som bl.a. Klaus Pagh og Dirchs pålæder og endelig springer Sys Bjerre ud i teaterfaget som såvel Daimi og forestillingens sangerinde. Hele herligheden instrueres af Peter Langdal.

Forestillingen får premiere i Glassalen i Tivoli, og skal derefter landet rundt til Holstebro (Black Box Theatre), Odense (Odense Koncerthus), Esbjerg (Esbjerg Musikhus), Aalborg (Aalborg Kongres & Kultur Center) og Aarhus Musikhuset Aarhus. 

Andreas Bo om rollen som Dirch Passer

Alle som er født på den modsatte side af årtusindeskiftet, og som har sin daglige gang i dansk komik, har et forhold til Dirch Passer. Jeg er absolut også både underholdt, inspireret og draget af legenden og hans historie, selvom jeg aldrig har mødt ham, eller set ham på en scene. Dirch Passer forbindes med revyen, og man kårer hvert år ”Årets Dirch” blandt skuespillerne i sommerens bud på revyer. Men i min optik var den tilknytning primært fordi det var datidens ”vindue” indenfor komik. Havde han været født 40 år senere, havde han været stand up’er eller haft sit eget cirkus. Jeg husker ikke et decideret revynummer med Dirch, selvom de blev præsenteret der. Han havde ikke behov for og sikkert heller ikke lyst til at kommentere, politisere, dømme eller løfte pegefingre. Han var en klovn. En hofnar. Drevet af en – nærmest manisk, fornemmer man – trang til at høre publikums latter. Sådan opfatter jeg ham, og det er her jeg finder min samhørighed med ham (uden nogen form for yderligere sammenligning).

For det er de komikere jeg elsker. Dem der er ALT for meget. Jerry Lewis, John Cleese, Sasha Byron Cohen og Jim Carrey.  Funny bones. Sjove til indkøbspris.

Men det er også her at det bliver interessant for os som skal lave forestillingen. For det er også kunstnere hvor man fornemmer et knudret sind. En bagside af medaljen. Jeg er nysgerrig for at vide hvorfor de slider så hårdt på sig selv. Hvem vil de gøre så glade, at de glemmer at passe på sig selv? Er der prisen for kæmpe-talent.

Jeg tror ikke mange tænker på hvor stor en rockstjerne Dirch Passer var i sin samtid. Der var ham, og så alle de andre. Men hvorfor styrede han direkte mod sin undergang?

Det glæder jeg mig til at fordybe mig i, og derfor var jeg både stolt og glad, da jeg blev tilbudt opgaven. Jeg havde sgu nok sagt ja under alle omstændigheder, men jeg havde to ønsker. En skuespiller som jeg havde respekt for til rollen som Kjeld Petersen, og en instruktør, som kunne udvikle en fortælling som kom hele vejen rundt i historien og i sceniske virkemidler, så forestillingen ikke kun blev en kavalkade af highlights. Jeg har fået lige hvad jeg ønskede mig – og lidt til - i Troels Lyby og Peter Langdal.

Nu glæder jeg vanvittigt til – sammen med Troels, Peter og resten af holdet – at lave en forestilling som måske stiller lidt af min nysgerrighed, samtidig med at vi får folk til at grine, mindes, tænke og hylde dansk komiks svar på Jellingestenen – Dirch Passer.